Hempel runder 350 skibe med Hempaguard
Produktet er det første fra Hempel, hvor man benytter sin særlige ActiGuard-teknologi, hvor man forbinder et silikone-hydrogel med en ”suppe” af biocider i en og samme coating. Hempel har så stor tiltro til netop dette produkt, at det som det første af sin art på markedet er tildelt en performance-garanti.
Produktet er udviklet med baggrund i ønsket om at reducere bunkeromkostningerne, men selv om oliepriserne nu snart længe har været dykket helt ned i en bølgedal, har Hempel oplevet stor interesse for sit nye produkt – der sidste år i øvrigt vandt organisationen Shipping Efficiencys prestigefyldte Environmental Technology-pris.