DFDS mister rute mellem Dieppe og Newhaven
DFDS' kontrakt vedrørende driften af den offentligt ejede rute mellem Dieppe i Frankrig og Newhaven i England udløber ved udgangen af 2015. Og DFDS mister ruten.
Den offentlige ejer, SMPAT, har meddelt DFDS, at skibs- og rutedriften ikke vil blive sat i udbud for 2016. DFDS ophører derfor med at drive ruten ved udgangen af året, melder rederiet i en pressemeddelelse.
I forbindelse med kontraktens ophør forventes begrænsede omkostninger afholdt. Alle søfolk og hovedparten af den landbaserede organisation overtages af SMPAT. Rutens årlige omsætning ligger på omkring 300 mio. kroner.
Kilde: DFDS