23948sdkhjf

El- og automationskoncernen ABB bestiller eget skib

Den verdensomspændende schweiziske el- og automationskoncern ABB med hovedkvarter i Zürich går nu ind i rederibranchen som skibsreder. Selskabet, der er førende på det maritime område inden for el- og automation, ikke mindst inden for de nye hybride fremdriftssystemer, har således netop kontraheret en kabellægger-nybygning hos norske Kleven til levering i 2017.

Nybygningen skal ifølge ABB booste kapaciteten på markedet for undersøisk offshore-kabellægning.

”Denne næste-generationstonnage på området skal inkorporere ABB's state-of-the-art teknologier og vil komme til at gøre en forskel på højspændingsområdet/kabelområdet. Først og fremmest vil skibet øge fleksibiliteten og effektiviteten,” udtaler Claudio Facchin, president, ABB Power Systems Division.

Han forklarer endvidere, at skridtet med at kontrahere egen tonnage ud over at øge den operationelle effektivitet på området også skal styrke det mere direkte kundefokus, der indgår i selskabets Next Level-strategi om øget profitabilitet.
    
Ikke overraskende bliver nybygningen spækket med ABB's egne teknologier. Eksempelvis koncernens Onboard DC Grid, der bliver rygraden i det dieselelektriske/hybride  fremdriftssystem, og som medvirker til at øge DP-3-skibets energieffektivitet med op til 27 procent.

ABB har endnu ikke løftet sløret for om skibet skal opereres internt i koncernen eller om der bliver tale om et samarbejde med en ekstern operatør, som i forvejen er tilstede i sektoren med skibe.

Kilde: ABB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079