23948sdkhjf

Afrika kan give stor vækst til danske rederier

Der er en solid økonomisk udvikling i gang i især det sydlige og centrale Afrika, som har en fortid præget af korruption, svag infrastruktur og ustabile politiske omstændigheder. De nye vinde kan give gode muligheder for danske rederier. 

10 procent af rederiernes samlede aktivitet er allerede forbundet med det afrikanske kontinent, og når Afrika bliver en større spiller på det globale marked, vil det give de danske rederier god mulighed for at udvide forretningen.

"Der er ingen tvivl om, at der er et stort vækstpotentiale i Afrika, Selvom danske rederier har været til stede i Afrika i 100 år og har meget omfattende aktiviteter i Afrika, så har vi slet ikke set omfanget af kontinentets potentiale," siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

IMF anslår, at det central-og sydafrikanske transportbehov kan fordobles inden for de næste 14 år.

Kilde: Danmarks Rederiforening

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08