Green Ship of the Future: Første medlemsmøde
Efter drøftelser i Green Ship of the Future-partnerkredsen blev det i foråret 2015 besluttet at reorganisere Green Ship of the Future-samarbejdet.
For at sikre fremdrift og aktivitet er der etableret et dedikeret sekretariat tilknyttet Maritime DTU og en aktiv styregruppe bestående af Poul Woodall (DFDS A/S), Sven Thy Christensen (Odense Maritime Technology), Anders Ørgård Hansen (OSK ShipTech), Frank Stuer-Lauridsen (Litehauz), Mogens Schrøder Bech (Søfartsstyrelsen), Jesper Stubkjær (Danmarks Rederiforening) og Michael Prehn (Danske Maritime). De (p.t.) 32 medlemmer er en bred kreds af redere, udstyrsproducenter, konsulenter, universiteter, vidensinstitutioner, maritime skoler og myndigheder.
Primær fokus i Green Ship of the Future er udvikling af grønne projekter samt en generel branding af Danmark som en grøn søfartsnation og med en grøn maritim industri. Finansieringen er baseret på medlemsbidrag samt fondsmidler. Til det første år har Den Danske Maritime Fond ydet et tilskud.
Første medlemsmøde afholdes 1. oktober hos Man Diesel & Turbo på Teglholmen og kræver tilmelding.
Kilde: Green Ship of the Future