Danish Maritime Days: Arktisk skibsfart og sikkerhed
De seneste 10 år har et af de mest omtalte emner på verdensplan været klimaændringerne og deres effekt på de arktiske områder. Fokus handler dog også om det økonomiske potentiale i det store område og de geopolitiske konsekvenser, man kan forvente af klimaændringerne.
Søværnets Officersskole, the European Maritime Law Organisation og advokatfirmaet Gorrissen Federspiel står for en todages konference 6.-7. oktober med fokus på sikkerhed og sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med arktisk skibsfart. Konferencen vil omhandle mange forskellige emner inden for temaet, ligesom der vil være oplæg fra eksperter på området.
”Den politiske, økonomiske og sociale udvikling er allerede i gang, og fremtiden for Arktis vil se anderledes ud, end den gør i dag. Ændringerne i Arktis har mange konsekvenser for shippingindustrien,” siger Jacob Skude Rasmussen, som er advokat og partner i Gorrissen Federspiel og ordstyrer på et af konferencens emner.
Kilde: Danish Maritime Days