23948sdkhjf

Amerikansk recycling-selskab etablerer sig i Frederikshavn

Frederikshavn Havn har underskrevet kontrakt med det amerikanske selskab Modern American Recycling Services, der senest i 2017 etablerer sig på havnen i Frederikshavn. De nye aktiviteter forventes at skabe 150-200 jobs på havnen i Frederikshavn, og aftalen er samtidig en vigtig byggesten i havnens strategiske fundament omkring den kommende havneudvidelse til 571 mio. kr.

Modern American Recycling Services er et selskab med hovedaktiviteter inden for ophugning og genbrug af olieplatforme og skibe, og de har 40 års erfaring på området – bl.a. fra den Mexicanske Gulf, hvor ophugning af platforme har været i gang i en årrække.

Kontrakten omfatter en lejeaftale på et betydeligt areal på havnen samt en håndteringsaftale omkring det metalskrot, der produceres i forbindelse med ophugningsaktiviteterne.
 
”Havnens strategi har miljø- og genindvindingsindustri som et af fokusområderne, og det har længe været vores ønske at få et etableret selskab med erfaring fra offshore olie og gas til at etablere sig i Frederikshavn. Den partner har vi nu fundet i Modern American Recycling Services, som har en imponerende referenceliste til olie- og gasindustrien,” udtaler Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør for Frederikshavn Havn.

Kilde: Frederikshavn Havn
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142