23948sdkhjf

Offshore-vækst bakkes op politisk

Ifølge Dagbladet Politiken er både de konservative og de radikale parate til at støtte den danske offshore-sektor inden for havvind gennem en modernisering af skattereglerne. De danske skatteregler på området beskrives som en hæmsko i konkurrencen med udlandet og som mindre attraktive end konkurrenternes regler. Reglerne er fra før, offshore vind var en sektor af betydning, og derfor er en del skibe til bygning og vedligehold af de offshore vindmølleparker ikke omfattet af skattereglerne. 

Derfor er en ligestilling af beskatningen på området nu på det politiske tapet. ”Vi har stillet det som et prioriteret krav til regeringen,” siger de konservatives skatte- og erhvervsordfører, Brian Mikkelsen,  i forbindelse med de forestående forhandlinger om finansloven.

De radikales skatteordfører Martin Lidegaard bakker op: ”Hvis vi vil bevare en førerposition inden for denne sektor, så er det en god investering at ligestille dens skattebetingelser med udlandet, simpelthen fordi det skaber en masse andre arbejdspladser i Danmark.”

Økonomien i ændring af reglerne skal være på plads udtaler erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, og det kan måske ske i løbet af finanslovsforhandlingerne. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager lader også til at være åben over for, at de europæiske lande moderniserer deres skatteordninger på det maritime område. 


Kilde: Danmarks Rederiforening

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11