Underdirektør stopper i Royal Arctic Line
Efter gensidig aftale forlader COO i Royal Arctic Line A/S, underdirektør John Rasmussen, rederiet ved udgangen af september måned 2015.
John Rasmussen begyndte i Royal Arctic Line for 23 år siden, da selskabet blev dannet. Han kom til Grønland fra Rotterdam, hvor han arbejdede for containerrederiet Sea-Land.
I Royal Arctic Line var John Rasmussen først ansat som terminaloperationschef, senere divisionschef for havnene, og i 2006 blev han udnævnt til COO og underdirektør i rederiet, samt administrerende direktør for Royal Arctic Bygdeservice A/S. Her har John Rasmussen haft en central rolle i alle rederiets operationelle aktiviteter, herunder indgåelsen af den 20-årige rammeaftale, der dannede baggrund for nybygningsprogrammet til bygdebesejlingen.
”Med færdiggørelsen af en MBA-uddannelse er jeg klar til at prøve kræfter med noget nyt, fortæller John Rasmussen.”
Kilde: Royal Arctic Line