23948sdkhjf

Mere end 100 til konference om vækst i vandkanten

Mere end 100 deltagere har meldt deres ankomst til Christiansborg-konferencen ”Vækst i vandkanten”. ”Titlen er valgt, fordi vi skal se på, hvordan Det Blå Danmark med fokus på udkantsområder kan både fastholde arbejdspladser og omsætning samt få del i den globale vækst, som vil komme i de kommende år,” forklarer Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime.

Efter en velkomst fra Danske Maritimes formand, Thomas S. Knudsen, taler erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen om Det Blå Danmark.

Claus V. Hemmingsen, formand for Danmarks Rederiforening, taler om udsigter for dansk skibsfart i global konkurrence. Derefter giver Peter Sand, chief shipping analyst hos Bimco, en status for global skibsfart og skibsbygning.

Inden frokost er uddannelse og forskning på programmet. Talere er Henrik Sornn-Friese, lektor på CBS Maritime, og Henrik Carlsen, institutdirektør på DTU Mekanik.

Eftermiddagens tre indlæg handler om den maritime industris og rederiernes styrkepositioner, herunder udfordringer og muligheder, samt hvilke kompetencer hos medarbejdere, der fremadrettet vil være vigtige i Danmark.

Talere er Henrik Kjærgaard, formand for CO-industris maritime udvalg, Morten Vestergaard, adm. direktør, Vestergaard Marine Service A/S, og Hans Schneider, COO, A2SEA A/S.

Konferencen afsluttes med et panel af folketingspolitikere, som drøfter, hvordan vi sikrer blå vækst i hele landet. Panelet har foreløbig bekræftet deltagelse fra Torsten Schack Pedersen (V), Bjarne Laustsen (S), Brian Mikkelsen (KF) og Hans Kristian Skibby (DF).

Det er femte gang, at CO-industri, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime i fællesskab byder indenfor på Christiansborg til en dag, hvor Det Blå Danmarks styrker belyses for at kunne skabe de rette vækstbetingelser i hele erhvervet.

Kilde: Danske Maritime
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.47