23948sdkhjf

Skatteministeren: Mobile borerigge hører til i Det Blå Danmark

I dag besøgte skatteminister Karsten Lauritzen boreriggen 'Maersk Guardian', som lige nu ligger i Frederikshavn. Her havde han lejlighed til ved selvsyn at se en af de rigge, som med den netop indgåede aftale om finansloven skal kunne overgå til tonnageskat.

”Jeg glæder mig over, at partierne bag finansloven er blevet enige om at skabe endnu bedre rammevilkår for netop mobile borerigge. Der udestår selvfølgelig noget arbejde med at udmønte aftalen, herunder skal vi også have en ny ordning godkendt i EU. Men signalet fra blå blok er klart – vi vil have en stærk maritim sektor i Danmark,” siger Karsten Lauritzen ifølge Danmarks Rederiforening.

Mobile borerigge er højaktuelle, siden Dansk Folkeparti, de Konservative, Liberal Alliance og Venstre netop er blevet enige om at afsætte midler til at få denne type fartøjer ind under tonnageskatten. Ifølge Danmarks Rederiforening er tonnageskat afgørende for, at Danmark i de kommende år kan fastholde positionen inden for denne del af rederierhvervet.

”Jeg er helt enig i, at mobile borerigge fortsat skal være en vigtig del af den stærke danske maritime klynge. Her har blå blok sendt et stærkt signal om, at man vil skabe konkurrencedygtige rammevilkår på det her punkt – det er godt nyt,” siger direktør Jakob Ullegård, Danmarks Rederiforening.
 
Kilde: Danmarks Rederiforening


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078