23948sdkhjf

Nordic Shipholding leverer bedre end forventet i 3. kvartal

Resultatet for tredje kvartal af 2015 var bedre end forventet primært på grund af tilbageførsel af tidligere nedskrivninger med 5,8 mio. dollars samt højere TCE-indtjening for skibene i Handytankers-poolen. På baggrund heraf har bestyrelsen opjusteret forventningerne til helåret 2015.

Koncernen forventer således, at TCE-indtjeningen for de fem produkttankere in Handytankers-poolen og TCE-indtægten for 'Nordic Anne' vil blive mellem 33 og 36 mio. dollars, en stigning fra de 31-34 mio. angivet i halvårsrapporten.

Efter indregning af driftsomkostninger forventer koncernen et driftsresultat før afskrivninger i størrelsesordenen 16 til 19 mio. dollars.

Bestyrelsesformand Knud Pontoppidan udtaler:

”Det positive momentum for Nordic Shipholding fortsatte ind i 3. kvartal. Et stærkt marked, lavere driftsomkostninger samt tilbageførsel af tidligere nedskrivninger, medførte et samlet resultat på 12,2 mio. dollars for de første ni måneder, mod et underskud på 4,6 mio. dollars for samme periode året før.

Dette har muliggjort betydelige afdrag på lånefaciliteten, hvilket har medført en forbedret solvensgrad. Det forbedrede resultat har samtidig medført en opjustering af forventningerne til hele året.”

Nordic Shipholding har de fem MR tankskibe, 'Nordic Agnetha', 'Nordic Amy', 'Nordic Hanne', 'Nordic Pia' og 'Nordic Ruth' i flåden samt et LR1 skib 'Nordic Anne'.

Nordic Shipholding

I mio. dollars

3. kvartal 2015

3. kvartal 2014

Omsætning

12

13

Driftsresultat

5

1

Resultat efter skat

9

-1

Kilde: Nordic Shipholding

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08