23948sdkhjf

DFDS øger kapaciteten på Englandsgods og juletrafik

Stadig mere fragt til England og den forestående juletrafik får igen DFDS til at sætte yderligere kapacitet ind på ruter på Nordsøen og Østersøen.

På England gælder det de to ruter mellem Rotterdam og Felixstowe og Rotterdam og Immingham, hvor 'Brittania Seaways' erstatter 'Anglia Seaways' til Felixstowe, hvilket vil øge den ugentlige kapacitet med 300 trailerenheder i hver retning.

På ruten til Immingham bliver den nuværende drift med to skibe øget til tre skibe på ruten, som derefter besejles af 'Corona Seaways', 'Fionia Seaways' og 'Anglia Seaways'.

Vækst på ruten ud af Gøteborg til Gent giver ombytning mellem de seks blomsterskibe så Gøteborg-Brevik-Gent vil bliver besejlet af 'Begonia Seaways', 'Freesia Seaways' og 'Magnolia Seaways'.

På Klaipeda-Kiel og Klaipeda-Karlshamn bytter 'Optima Seaways' og 'Athena Seaways' plads for at give plads til mere fragt og flere passagerer mellem Sverige og Litauen.

“Det er en interessant kabale at få til at gå op, når der skal foretages skibsrokader og sejlplanerne overholdes, og det sker ikke på en enkelt dag. De aktuelle rokader betyder også, at flere kaptajner skifter mellem skibene for at få den rette person med de rette lodsdispensationer (PEC-ihændehavere) på hvert skib,” siger Richard Berg-Larsen, operational director for DFDS Fleet.

Kilde: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078