MAN PrimeServ får kontrakt på Royal Caribbean-retrofit
Man PrimeServ har fået kontrakten på retrofit af turbochargerne på fire af Royal Caribbean Cruises' skibe. Ifølge en udtalelse fra Man PrimeServ indebærer det retrofit af i alt 30 turbochargere samt tilslutning og teknisk support på de fire skibe, hvoraf to opereres af Royal Caribbean International og to af Pullmantur.
Det drejer sig om skibene 'Grandeur' og 'Enchantment of the Seas' samt 'Horizon' og 'Zenith'. Og den første retrofit finder sted på 'Enchantment of the Seas', mens skibet sejler mellem Florida og Bahamas i december i år. Installationen tager ca. 10 dage per motor.
Wayne Jones, senior vice president og head of Man PrimeServ Diesel, udtaler: “Denne turbocharger-upgrade vil ikke bare forbedre motorens ydeevne men vil levetidsforlænge motoren og understøtte hele operationen ud fra både et teknisk og et økonomisk perspektiv. I sidste ende er det en investering i bæredygtighed.”
Royal Caribbean Internationals senior vice president, Gregory Purdy, siger om projektet: “Vores skibe er de bedste og mest innovative i verden. Derfor er vi altid ivrige efter at finde nye løsninger til at forbedre deres performance. Vi har høje forventninger til denne turbocharger-upgrade.”
Kilde: Cruise Industry News