Errias containerfirma i Vietnam lander kontrakt med CMA CGM
Ifølge Erria-CEO Henrik N. Andersen har der allerede fra start været tale om en succesforretning med over 200 håndterede TEU. Det samlede omfang på årsbasis er dog endnu åbent. Fragten med pram begge veje står i øvrigt det delvist Erria-ejede Saigon Shipping Company for. Og det er meget bevidst, at man trækker containerne frem og tilbage.
Depotet ligger således i en såkaldt ”industrial zone”, hvor eksportører mere frit kan håndtere deres containere. Og eksporten fra Vietnam er igen støt stigende, meddeler Henrik Andersen, der også kan tilføje, at selskabet lige nu er i forhandlinger med United Arab Shipping Company, UASC, om en lignende aftale med forventet ikrafttræden i indeværende år.
Kilde: Erria