Moleberøring og blæst skaber problemer på Samsø-rute
Samsø Rederi har i dag tirsdag indstillet driften på Hou-Sælvigruten, efter at færgen 'Ane Læsø' blev ramt af, hvad der indtil videre betegnes som et udfald på propellerne, hvorved færgen havde en berøring med en af stenmolerne i havnen.
Episoden skete i forbindelse med afgangen 06:45 i morges fra Hou. 'Ane Læsø' har siden ligget i lejet i Hou, hvor undersøgelse af færgen under vandlinjen kort efter middag fastslog, at moleberøringen ikke havde afstedkommet skader på færgen.
Den hårde blæst har imidlertid gjort, at Samsø Rederi i lighed med en række andre færgerederier i dag har valgt at indstille driften. Samsø Rederi meddeler, at driften på Hou-Sælvigruten ventes genoptaget fra den første afgang i morgen tidligt.
'Ane Læsø' fungerer som reservefærge for Samsø Rederi, mens rutens faste færge, 'Prinsesse Isabella' er på et planlagt værftsophold i Frederikshavn. 'Ane Læsø' er normalt ekstrafærge på ruten mellem Frederikshavn og Læsø.
Kilde: Søfart/Samsø Rederi