Kæmpe kinesisk containerskib på grund i Elben
Skibet er en 19.000-TEU'er og dermed med stor dybgang, men trods størrelsen er skibet ikke som sådan en hindring for trafikken, som det ligger lige neden for øen Lühesand i Elben – omgivet af en lille flåde af slæbebåde og inspektionsskibe, der holder øje med udviklingen.
Ifølge de ansvarlige tyske myndigheder har man været i kontakt med rederiet, der er ved at udarbejde en bjærgningsplan, der indbefatter udpumpning af fuelolie fra skibet og muligvis også vil betyde omladning af gods for at lette skibet. 'CSCL Indian Ocean' er bygget i 2015 og var aktuelt på vej fra Felixstowe, da det med lods om bord kom lidt på afveje.
Kilde: Hamburg Hafen