23948sdkhjf

Baltic Dry Index sætter ny dyb bundrekord

Så har tørlastmarkedet undergået sig selv igen, idet fragtindikatoren Baltic Dry Index midt i ugen strøg ned under 300 point til 298, hvilket er ny bundrekord. Og indekset kan dermed se tilbage på et år (og ind i 2016), hvor man ikke har oplevet et tegn på fremgang. Kun det modsatte. Faldet i gennemsnitsindekset er på 37 procent.
 
Udviklingen beskrives mest af alt som en konsekvens af den vaklende udvikling i den kinesiske økonomi, der i 2015 oplevede sin laveste vækst i de sidste 25 år. Dertil er den fortsatte overkapacitet af tonnage en faktor, der rammer fragtraterne hårdt. 
 
På sigt vil øget skrotning af skibe sammen med en meget tilbageholdende aktivitet i nybygningsmarkedet formentlig bidrage til at vende til det lidt bedre. Men det er frem for alt et øget momentum i verdensøkonomien, der skal til for at vende tingene til det mere positive for tørlastoperatørerne. Et lille lyspunkt har dog været, at raterne for panamax-tonnage steg med 39 dollars om dagen til (meget beskedne) 2.314 dollars.
 
Kilde: Baltic Dry Index
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094