Panama udskyder igen åbning af den nye kanal
Forsinkelsen skyldes, at konstruktørerne har skullet i gang med at reparere revner, der er opdaget i betonkonstruktionerne i de nye sluser. Men arbejdet skulle nu være så langt fremme, at byggekonsortiets to ledende deltagere – italienske Impregilo og spanske Sacyr – snart skulle kunne begynde den endelige testrunde på hele slusesystemet.
Udvidelsen af kanalen var oprindeligt sat til at koste 5,25 mia. dollars, men diverse problemer, forsinkelser, kontroverser, uoverensstemmelser mv. mellem bygherrer og det italiensk-spansk-ledede byggekonsortium har lagt omkring 3,2 mia. dollars oven i byggeprisen. Plus altså en forsinkelse på mere end nu to år. Til gengæld håber PCA, at den stærkt udvidede kanal vil kunne indbringe et plus på 1,4 mia. dollars om året, når den står færdig.
Kilde: PCA