23948sdkhjf

Dansk støtte til Kenyas flåde

Kenya og Danmark underskrev sidste uge en aftale om maritimt samarbejde. På vegne af Danmark skrev ambassadør Mette Knudsen under, og Kenya var repræsenteret ved forsvarsminister ambassadør Rachelle Omamo. Ved ceremonien deltog på dansk side også militærrådgiveren ved ambassaden, oberst Søren Knudsen, og den danske forbindelsesofficer ved Kenya Navy, kommandørkaptajn John Ærø Hansen. På kenyansk side deltog departementschef ambassadør Kirimi P. Kaberia, major general R. Kibochi, brigadier V. Loonena og colonel P. Otieno.

Fra både kenyansk og dansk side ses der frem til det kommende samarbejde med den kenyanske flåde, som målrettes Maritime Domain Awareness. Samarbejdet er en del af Freds- og Stabiliseringsprogrammet for 2015-2017 og dermed også er et vigtigt element i den samtænkte danske indsats med mange aktører i Kenya og regionen.

Aftalen er blevet udarbejdet i løbet af 2015 i tæt samarbejde mellem det kenyanske forsvarshovedkvarter, den kenyanske flåde samt de to udsendte danske rådgivere. Aftalen dækker frem til udløbet af 2017.

Aftalens underskrift afslutter den teoretiske del af processen og formulering af ambitiøse men dog realistiske mål. Herefter er det op til parterne at sikre, at der også bliver leveret brugbare produkter inden for den aftalte periode. I aftalen indgår støtte til at gennemføre et analysearbejde af den nødvendige struktur og de nødvendige aftaler for at kunne oprette en integreret maritim overvågningskapabilitet for Kenya med vægten lagt på overvågning, informationsdeling og koordination. Der er også mulighed for at støtte implementeringen af dele heraf samt gennemføre maritim træning og øvelser med danske og internationale partnere.

Kilde: Forsvaret
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062