23948sdkhjf

RegionalECOfeeder – nyt projekt i Green Ship of the Future

1. Marts går GSF’s seneste projekt for alvor i gang. Kort fortalt, så ønsker partnerne bag projektet at udvikle et nyt og forbedret feederskibsdesign. Miljømæssigt er feedersegmentet særligt interessant, da det i høj grad anvendes til transport af gods i kystnære farvande og følgelig også udleder emissioner i disse områder. Det forventes derfor at et ‘renere’ skibsdesign bidrager positivt til nærmiljøet i kystområderne. Statistisk set er ca. 50 % af den globale feeder flåde ældre end 10 år, og teknologien efterlader derfor betydeligt rum for forbedring når det kommer til mere miljøvenlig godstransport. 
 
Odense Maritime Technology er projektleder og står samtidig for det endelige design der undervejs udvikles i tæt samarbejde med de øvrige medlemmer i Green Ship of the Future. Det overordnede tekniske formål er at sammensætte og udvikle nye innovative løsninger for et 1.400-2.000 TEU containerskib mhp. at reducere energiforbrug og emissioner. Desuden er målet at reducere de samlede omkostninger per TEU per sømil i forhold til nuværende niveau. 
 
”Med RegionalECOfeeder-projektet ønsker vi at skabe et forbedret og mere miljøvenligt feeder skibsdesign, mens vi samtidig fokuserer på processen omkring innovation og udvikling på tværs af branchen”, siger Katrine Bjerregaard, sekretariatsleder i Green Ship of the Future.  
 
Medlemmerne i Green Ship of the Future repræsenterer en stor del af de kompetencer der er nødvendige i forhold til en total forbedring af alle skibets systemer, dog kan der være specifikke dele der må hentes udefra. Er man interesseret i at deltage i projektet kan man tage kontakt til sekretariatsleder i Green Ship of the Future Katrine Bjerregaard.
 
Kilde: Green Ship of the Future
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.72