23948sdkhjf

Stor kinesisk hjælpemotor-ordre til Wärtsilä

Wärtsilä er kommet på makers list med koncernens Auxpac 32-generator sets til otte 13.500 TEU containernybygninger, som skal bygges hos Hudong-Zhonghua i Kina. Skibsserien er kontraheret af China Shipping Container Lines (CSCL).

Hvert skib udrustes med et hjælpemaskineri bestående af fire gensets, således at ordren løber op i i alt 32 motorer og generatorer. Wärtsilä skal påbegynde leveringen, som samlet set udgør mere end 100 MW, i andet kvartal 2017.

Som typebetegnelsen antyder, er Auxpac 32 konfigureret med Wärtsiläs velafprøvede 32-serie af medium speed-motorer, der er blevet solgt i mere end 1.200 eksemplarer. Auxpac 32 er motorkoncernens største genset i forhold til output, men er samtidigt kompakt. De leveres i spektret 2.500 Kwe til 4.500 kWe, og er vidt udbredt i store containerskibe med høj reeferkapacitet.

Kilde: Wärtsilä
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079