23948sdkhjf

Fynske kulfiberbåde søsættes med EU-støtte

Tuco Marine Group har netop fået støtte fra EU til at lancere en serie af lette, hurtige og miljøvenlige erhvervsbåde. Virksomheden, der har specialiseret sig i at arbejde med kulfiber, forventer at tredoble omsætningen på to år.

Hos Tuco Marine Group i Faaborg er der glade miner i produktionshallen. De 18 medarbejdere får snart mere at se til, når ProZero, en ny serie af kulfiberbåde til erhvervsbrug, skal markedsføres med midler fra EU i ryggen. Jonas Pedersen, der er direktør i Tuco Marine Group, forventer vækst og flere arbejdspladser.

"Det er vores ambition, at ProZero-serien skal ud på det internationale marked, og med den nye finansiering fra EU står vi stærkt i forhold til at få søsat de nye både. I den proces får vi brug for at ansætte flere medarbejdere, hvis vi skal nå vores målsætning om vækst," siger Jonas Pedersen, der forventer at tredoble Tucos omsætning på hele produktfladen over de næste to år. Ud over erhvervsbåde leverer virksomheden bl.a. elementer til vindindustrien. EU har støttet ProZero-serien med cirka 1,8 mio. euro.

Jonas Pedersen fortæller, at andre både til erhvervsbrug typisk er skabt i aluminium eller glasfiber. Tuco kan med ProZeros kulfiberkonstruktion levere et produkt, der er væsentligt lettere og derfor mere brændstofbesparende end andre konkurrenter på markedet. På grund af vægten er bådene også mere manøvredygtige i ekstreme vejrforhold på åbent hav, når der f.eks. skal arbejdes ved en boreplatform.

Den fynske virksomhed blev grundlagt i 1998 af Jonas Pedersen og Jakob Frost, der begge har en baggrund som bådebyggere. Udgangspunktet for Tuco var lystbåde, men i 2008 valgte virksomheden at sadle om, blandt andet på grund af finanskrisens konsekvenser for branchen.

Kilde: South Denmark European Office
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078