Hjørrings borgmester, Arne Boelt, medlem af Danske Havnes bestyrelse
Tirsdag 19. april blev Hjørring Kommunes borgmester og medlem af Hirtshals Havns bestyrelse Arne Boelt valgt ind i bestyrelsen for brancheorganisationen Danske Havne. Valget fandt sted på Danske Havnes ordinære generalforsamling i København, og valgperioden gælder årene 2016, 2017 og 2018.
Som bestyrelsesmedlem har Arne Boelt, med udgangspunkt i stemmerne fra havnene i Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals, et stærkt udgangspunkt i forhold til varetagelse af de særlige problemstillinger, der er relateret såvel til vestkysthavnene som til fiskerihavnene. Tilsvarende vil Arne Boelt med en stærk nordjysk position kunne sikre synliggørelsen af Nordjyllands interesser.
I forbindelse med indtrædelsen i Danske Havnes bestyrelse siger Arne Boelt:
”Det bliver spændende at arbejde i en bestyrelse, hvor kompetencerne spænder så vidt. Som bestyrelsesmedlem i Danske Havne vil jeg arbejde for den samlede danske havnesektor, men jeg har en særlig forpligtelse i forhold til de havne, der har peget på mig. På den jyske vestkyst har havnene særlige udfordringer, som jeg vil forholde mig til, men vigtigt er det at gå aktivt ind i arbejdet for at få de bedst mulige rammebetingelser for de danske erhvervshavne. Vi står over for arbejdet med en ny havnelov, og det bliver interessant at være med til at sætte en ny dagsorden.”
Med brancheorganisationens nye formand Ole Ingrisch, havnedirektør Esbjerg Havn, i spidsen, vil Danske Havnes bestyrelse fortsætte det hidtidige arbejde med at synliggøre betydningen af den danske havnesektor på politisk niveau, såvel nationalt som på EU-plan.
Kilde: Hirtshals Havn