23948sdkhjf

Vidtspændende arktisk strategi fra EU

Onsdag 27. april offentliggjorde EU sin nye strategi for Arktis, og den spænder fra miljøbeskyttelse til internationalt samarbejde. EU bør fokusere på at understøtte og ikke modarbejde det arbejde, Arktisk Råd og IMO udfører på området. Det skriver Danmarks Rederiforening, som i øvrigt hilser strategien velkommen. 

"EU’s arktiske strategi er et interessant og bredt initiativ, som er udtryk for et øget europæisk fokus på Arktis. EU skal dog være påpasselig med at iværksætte for mange parallelle initiativer i Arktis, som vil konkurrere med eksisterende og velfungerende fora, som eksempelvis Arktisk Råd," siger Simon C. Bergulf, EU-chef i Danmarks Rederiforening.

Den arktiske strategi opbyder mange initiativer til, at EU kan spille en aktiv rolle i Arktis. Bl.a. ønsker man at imødegå black carbon og metan-emissioner samt kunne at garantere trygge og sikre maritime aktiviteter i Arktis. Sikkerheden i forbindelse med brug af Nordøstpassagen og oprettelsen af et Europæisk Arktisk Forum er blandt fokuspunkterne.
 
Simon C. Bergulf understreger, at lovgivning på området bør formuleres på internationalt niveau og med samarbejdet mellem de arktiske stater som udgangspunkt.
 
”IMO og Arktisk Råd har vist deres evne til at drøfte de mange komplekse problemstillinger i Arktis. Derfor bør man fortsat sikre, at internationale regler har prioritet i forhold til regionale regler, som ikke vil kunne håndhæves lige så effektivt. EU bør i stedet fokusere på de områder, hvor EU virkelig kan give en merværdi. F.eks. inden for støtte til forskning og udvikling samt investeringer i forskellige former for infrastruktur i Arktis,” siger han.

Kilde: Rederiforeningen/LSH

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094