Svendborg får nyt maritimt museum
Flytningen til de nye omgivelser er kommet i stand via donationer på over en mio. kroner og mange timers arbejde af frivillige, der er tilknyttet museet. De har nu fået en stor samling af klassiske fritidsbåde rykket på plads op til sejlsæsonen, så man forhåbentligt kan få lokket aktive lystsejlere forbi til et kik på nogle af de skønheder og mærkværdigheder, der har gjort tjeneste i lyst og nød.
Ud over lystbåde og andre sejlende fartøjer er museet indrettet med andre faciliteter. Herunder en sejljolle-simulator, hvor publikum kan få om ikke søvand så i hvert fald fald vind i håret. En hydraulikmotor under jollen sørger desuden for, at man også kan blive behørigt vippet under turen.
Kilde: Søren Stidsholt/Fyns Amts Avis