23948sdkhjf

Stena Line kom i plus gennem 2015

Den svenske Stena-gruppes store nordeuropæiske shortsea-rederi Stena Line kom efter mange år i minus ud af 2015 med positive tal på bundlinjen. Stena Line er en af de største konkurrenter til DFDS og oplevede sidste år en stærk vækst i deres ro/pax-division på trods af en fortsat generelt svag europæisk økonomi.

De lave oliepriser underbyggede samtidigt en forbedret profitabilitet, oplyser Stena AB i koncernens årsrapport. Omsætningen steg fra 12,2 mia. svenske kroner i 2014 til 12,5 mia. svenske kroner sidste år. Resultatet blev på 1,9 mia. svenske kroner, hvori der dog er indeholdt et provenu på 1,7 mia. svenske kroner fra salg af aktiver, bl.a. skibe.

Stena Line opererer 22 ruter i Nordeuropa og beskæftiger omkring 5.100 medarbejdere. Rederiets omsætning udgjorde i 2015 39 procent af Stena ABs samlede omsætning. Flåden hos Stena Line bestod i 2015 af 31 ro/pax-færger og seks rene ro/ro-skibe.

Kilde: Stena AB

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062