23948sdkhjf

IMO-fokus på cybersecurity til søs

Cybertrusler mod skibsfartens er øverst på dagsordenen, når IMO’s Søsikkerhedskomité (MSC) i dag indleder sin næste session i London. Danmarks Rederiforening mener, at man bør udvikle anvendelige værktøjer, som kan bruges i forhold til en potentiel cybertrussel hellere end regler, der alligevel ikke kan følge med den konstante udvikling på området. Det skriver Rederiforeningen i en meddelelse.

En række internationale rederiorganisationer, som International Chamber of Shipping og BIMCO, har allerede udarbejdet en specifik industrivejledning med gode råd om udarbejdelse af relevante procedurer til at opretholde cybersikkerhed om bord i skibene.
 
Morten Glamsø, chefkonsulent i Danmarks Rederiforening, deltager i mødet og støtter vejledningens retningslinjer.
 
”Selvom vi endnu ikke har set alvorlige cybertrusler mod skibe, bliver vi nødt til at tage risikoen alvorligt. Skibene bliver stadig mere højteknologiske, samtidig med at hele forsyningskæden også bliver mere og mere afhængig af informationsteknologi. Det vil stille øgede krav til sikkerheden, så f.eks. kriminelle ikke misbruger de muligheder, som den teknologiske udvikling giver,” siger han.
 
”Vi kender ikke fremtidens trusselsbillede, som hurtigt kan ændre sig. Samtidig vil truslen være forskellig fra rederi til rederi og fra skib til skib. Det rigtige værktøj er derfor ikke at indføre rigide regler på området, men i stedet, at der udvikles nogle brugbare værktøjer, som rederierne kan bruge til at sikre sig. Her er industrivejledningen relevant, og jeg håber derfor, at der er opbakning til den i IMO”, siger Morten Glamsø.
 
Ud over cybersecurity vil IMO drøfte en række andre emner. Det gælder bl.a. kategoriseringen af offshore personel, som eksempelvis havvindmøllemontører, der hverken er besætningsmedlemmer eller passagerer i traditionel forstand. 

Kilde: Danmarks Rederiforening/LSH
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125