23948sdkhjf

Nuuk Fjord skal danne ramme om stor beredskabsøvelse

Arktisk Kommando vil sammen med Selvstyret, Nuuk Kommune, Beredskabsstyrelsen, Politiet, Hjemmeværnet og diverse andre relevante grønlandske/rigsfælles myndigheder afvikle den hidtil største realistiske beredskabsøvelse i grønlandsk farvand ultimo maj, hvor ca. 200 figuranter skal ”i spil” efter en simuleret kollision mellem to skibe i Nuuk Fjord.
 
Øvelsen har fået titlen "Livex 2016" og den indbefatter ud over alle de indkaldte aktive hos indsastsmyndighederne 100 grønlandske og 100 danske figuranter, der dels skal reddes, bringes i land og senere bespises/indkvarteres i byens multihal, Nuuk Hallen og sømandshjemmet. Og med senere iscenesættelse af en evaluering fra området. Selve øvelsen er sat til at udspille sig over fire dage.
 
Ud over de aktive deltagere er medlemmer af Arktisk Råd inviteret til at deltage i øvelsen som observanter. Ved siden af Livex 2016 gennemfører Forsvaret en øvelse med 140 soldater fra Hærens 1. og 2. brigade ved Kangerlussuaq. Det er også et helt nyt tiltag, at så mange (land)soldater - uden for Sirius Patruljen og specialkommandoerne fra Jægerkorpset og Frømandskorpset – går aktivt i øvelse på Grønland.
 
Kilde: Forsvaret
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172