KPI Bridge Oil får ny koreansk partner
Det koreanske bunkerselskab KTB træder ind i den danskejede KPI Bridge Oil-gruppe. Dermed fortsætter KPI Bridge Oil vækststrategien og styrker engagementet i det østasiatiske marked. Det skriver bunkerselskabet i en pressemeddelelse.
KTB blev etableret i 2006 af Minah Kim i Sydkorea, som nu er manageing director for det nyetablerede KPI Bridge Oil South Korea.
Carsten Ladekjær, administrerende direktør i KPI Bridge Oil Group, siger:
“Vi er beærede over at kunne byde velkommen til det tidligere KTB-team til vores gruppe. Fusionen vil yderligere styrke KPI Bridge Oils brand i et konsolideret marked.”
Kilde: KPI Bridge Oil