23948sdkhjf

Interesse for New York offshore-zoner

En række vinddevelopere har bekræftet deres interesse i udvikling af havvindmølleprojekter tæt på New York City, hvor der kan opføres møller med en kapacitet på mere end 700 megawatt. Det amerikanske indenrigsministerium annoncerede torsdag den udbudte forpagtning, det har intention om at holde en auktion om ved udgangen af 2016.

Det skriver Recharge News, som tilføjer, at interessen virker til at være større i New York end den har været i andre stater tidligere - givet statens mål om at nå 50 pct. vedvarende energi i 2030 og den stærke politiske støtte for vedvarende energi generelt og specielt offshorevind.

Indtil videre har syv udviklere kvalificeret sig til at byde på auktionen, herunder Deepwater Wind, Fishermen's Energy og EDF Renewable Energy.

Førstnævnte er i øjeblikket ved at bygge USA's første kommercielle offshore-vindpark, Block Island, der opføres med 5 styk 6 MW møller fra GE - herunder med vingeblade fra den danske producent LM Wind Power, som har produceret bladene på sin fabrik i Lunderskov.

Kilde: Ritzau Finans
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063