Debat: Myndighedernes haltende indsats gør, at handelsskibe må redde menneskeliv
Det haster med at etablere en fælles europæisk kystvagt til at koordinere de nationale redningsindsatser i Middelhavet. Ellers kommer handelsflåden igen til at spille en utilsigtet nøglerolle, skriver Danmarks Rederiforenings director for EU Affairs Simon Bergulf i et debatindlæg bragt i Politiken 3. juni 2016.
Det er igen blevet højsæson for flygtninge, der tager den farefulde tur over Middelhavet, specielt fra Libyen til Italien. Vejret og den europæiske aftale med Tyrkiet om at tage flygtninge retur, der er flygtet til Grækenland, har igen gjort denne søvej til den mest attraktive illegale rute ind i Europa.
Siden årets begyndelse har op mod 200.000 skæbner ifølge Den Internationale Organisation for Migration, IOM, taget søvejen over Middelhavet. Mønsteret ligner dermed meget de seneste to år, hvor vi så dusinvis af drukneulykker i Middelhavet hen over sommerhalvåret, og hvor den kommercielle handelsflåde var travlt beskæftiget med at tage del i redningsarbejdet, fordi de europæiske myndigheders indsats var utilstrækkelig. Sidste år samlede den danske handelsflåde mere end 2.600 flygtninge op i Middelhavet.
I torsdags reddede et skib fra et dansk rederi 126 mænd og kvinder og et enkelt barn fra en synkefærdig gummibåd. Dermed er redningssæsonen for den danske handelsflåde skudt i gang.
Handelsskibe træder naturligvis til, hvis de bliver tilkaldt af myndighederne eller selv får øje på nødstedte – helt i tråd med de internationale regler. Men det er en på alle måder uholdbar situation at lægge så stor en del af ansvaret for redningsaktionerne i Middelhavet over på rederierne, danske eller ej. Hverken skibe eller besætning, der ofte består af kun 10-25 personer, er klædt på til at håndtere disse meget stressfyldte redningsaktioner med flere hundrede bange, sultne og desperate mennesker.
Det er en myndighedsopgave, som skal løftes af de europæiske regeringer og ikke af virksomheder. Derfor er det tiltrængt, at Europa-Kommissionen har foreslået at etablere en fælles europæisk kystvagt. Den skal have tilstrækkelig, selvstændig kapacitet og den fornødne opbakning til at koordinere patruljerings- og redningsopgaverne i Middelhavet. Som en af verdens førende søfartsnationer bør dette være en klar mærkesag for Danmark.
På grund af Danmarks retsforbehold har vi ingen indflydelse, når beslutningerne træffes. Vi har dog mulighed for at tilslutte os kystvagtstjenesten efterfølgende og kan bidrage med udstyr og personale til operationer i Middelhavet.
Forslaget lægger op til en fordobling af ressourcerne i forhold til de midlertidige Frontex-operationer og er lige nu til behandling i Europa-Parlamentet. Men med de mange forventede ændringsforslag risikerer vi en længere politisk proces, selvom de europæiske regeringer har erklæret, at forslaget skal vedtages senest her i juni. Rederiforeningen opfordrer derfor Europa-Parlamentet til at sikre en hurtig og effektiv behandling af forslaget, så det kan vedtages inden sommeren og træde i kraft hurtigst muligt. Det europæiske kystvagts-forslag bør ikke blive en slagmark for politisk fnidder og selvpromovering.
I mellemtiden må vi løbende sikre os, at EU’s eksisterende Frontex-operation har tilstrækkeligt med ressourcer til at varetage opgaven i Middelhavet. Sidste år blev budgettet til Frontex’ operationer tredoblet. Spørgsmålet er, om det fortsat er tilstrækkeligt for at imødegå det store pres. Det store antal omkomne i maj måned tyder i hvert fald på et behov for øget overvågning. Det er en politisk opgave for EU at tage handelsskibene ud af ligningen og sikre en effektiv og koordineret indsats fra kystvagten.
Den langsigtede løsning er som oftest på land, og vi vil naturligvis fortsat bidrage efter bedste evne, indtil situationen er stabiliseret. Men Danmark og EU bør sikre sig, at den nuværende situation ikke bliver en ny normal.
Kilde: Danmarks Rederiforening/LSH
