Panamakanalens nye sluser godkendt efter funktionstest
Aktuelt har GUPS-konsortiet bag byggeriet – spanske Sacyr, italienske Salini-Impregilo, belgiske Jan de Nuil og panamanske Costructora Urbana – gennemført mere end 2.000 forskellige tests baseret på mere end 300 scenarier med passerende skibe og skibstyper. Og lige klaret den seneste forsinkelse af, der opstod, da man opdagede lækager i systemet. Men nu skulle alt altså virke.
De nye sluser og kanalforløb betyder, at Panamakanalen vil kunne mere end tredoble størrelsen af de skibe, der kan søge transit – svarende til containerskibe i 13.000 TEU-segmentet, hvor de gamle M-både fra slutfirserne hos Maersk Line stod for det absolutte max-punkt tidligere. Det forventes, at man nu kan åbne for sluserne den 26. juni, og at første skib igennem bliver det Cosco-opererede containerskib 'Andronikos' på 300 meter i længden.
Kilde: Panama Canal