23948sdkhjf

»Thor Liberty«s besætning afhørt

Både skibsføreren og en styrmand er mistænkt for lovover-trædelser efter fund af våbenlast.
Finsk politi afhørte i går skibsføreren fra Thorco Shippings multi purpose-skib »Thor Liberty«, der er tilbageholdt i Kotka i Finland efter et stort våbenfund om bord tidligere på ugen. Både skibsføreren og en styrmand er mistænkt for lovovertrædelser, mens resten af den ukrainske besætning er blevet afhørt, oplyser den finske statsejede nyhedsstation YLE.

De lokale toldmyndigheder i Kotka oplyser endvidere til YLE, at det reelt stadigt er uklart, hvor lasten af missiler og sprængstoffer var på vej hen – andet end den var på vej fra Tyskland til Asien. Det er også uklart, hvorfor den værdifulde last var uansvarlig stuvet havde meget mangelfulde lastedokumenter.

Mens skibstransport af våben mellem lande, der ikke er indbefattet af en våbenembargo, kan være fuldt lovlig og er almindeligt forekommende, retter de finske myndigheder derfor, indtil lastens endelig destination er fastslået, fokus på den uansvarlige måde lasten var stuvet og på de manglende lastepapirer. Thorco Shippings direktør Thomas Mikkelsen meddelte i går til nyhedsbureauet AFP, at rederiet ikke kendte til lasten om bord på »Thor Liberty«.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.197