Fynshav-rute i god gænge
Ærøfærgernes rute fra Søby til Fynshav, der blev etableret i 2009, er kommet godt fra start.
Ærøfærgernes rute Søby – Fynshav, der blev etableret i 2009 med den tidligere samsøfærge »Skjoldnæs«, er i god gænge. Sidste år steg antallet af overførte passagerer og personbiler med henholdsvis 7 og 6,7 pct. i forhold til det første hele driftsår i 2010. »Skjoldnæs« sejlede i alt 2.622 ture med samlet 63.620 passagerer og 23.025 personbiler. Også Ærøfærgernes anden rute ud fra Søby, Søby – Faaborg, havde i 2011 en fremgang.
Samlet set oplevede Ærøfærgerne dog en passagertilbagegang på 1,2 pct. og et fald i antallet af personbiler på 0,8 pct. – et fald alene genereret på ruterne ud fra Marstal og Ærøskøbing.
Kilde: Fyns Amts Avis