Bulkrater er på det laveste niveau i 25 år
Bunden er gået ud af Baltic Dry indekset, der viser udviklingen i fragtrater for en bred vifte af tørlastskibe.
Tørlastraterne bare falder og falder. På den første dag i februar 2012 blev lavpunktet i et kvart århundrede nået med et indekstal på 662. Det er et point lavere end det indeksniveau, der markerede lavpunktet for finanskrisen i 2008. Sidst bulkmarkedet oplevede så lave fragtrater var i august 1986, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
Alene raterne for de største tørlastskibe af capesize typen er faldet med hele 84 procent siden midten af december 2011.
En ellers stabil økonomisk vækst i kerneområder som Kina og Indien, kan ikke dæmme op en stigende ubalance mellem udbud og efterspørgsel for tørlastskibe og analytikere siger til Bloomberg, at der ikke er tegn på bedre tider for bulkrederierne i den nærmeste fremtid.
“Det største problem er, at flåden fortsætter med at blive større og større, som om der ikke er nogen dag i morgen,” siger analytiker til nyhedsbureauet.