Havnene frygter ikke isvinteren
Det lokale beredskab rækker til, men is-afklaring eftersøges. Igen Igen
Trods det, at organisationen Danske Havne ikke tror, at den aktuelle frostperiode vil udvikle sig til en decideret isvinter, er man ikke tilfreds med den fortsat uafklarede situation omkring istjenesten.
Det fremgår af Danske Havnes seneste nyhedsbrev.
Det er især i Limfjorden, at en række havne føler, at de bidrager (for meget) til udgiftskassen, idet de betaler 1/3 af de samlede udgifter. Derfor haster det med at få fastsat kriterierne for, hvem der kan bestille sibrydning og af hvem, lyder meldingen.
Konkret er der målt op til 10 - 15 cm is i nogle havne og fjorde, men det er ikke mere, end hvad lokale slæbebåde etc. kan klare. Statens isbrydere skal man således ikke forvente i aktion i år heller.