Baltisk boom for Scandlines
Scandlines øger antallet af afgange til Letland
Hvad der begyndte med to ugentlige afgange for næsten to år siden, har nu udviklet sig til næsten at være dagligt.
Scandlines øger nemlig nu antallet af afgange fra Travemünde i Tyskland til de lettiske havne Liepaja og Ventspils, så der nu er seks ugentlige afgange. Ændringen sker efter antallet af fragtenheder til de baltiske havne i 2011 steg med 43 procent i forhold til året før.
”Med den øgede afgangsfrekvens fra Travemünde kan vi nu bedre imødekomme
markedets behov og tilbyde vores kunder endnu mere fleksible logistikløsninger," forklarer Søren Poulsgaard Jensen, der er COO i Scandlines.

Ruten betjenes af færgerne M/F Ask og M/F Urd fire gange om ugen, mens færgen M/F Watling Street blev føjet til i 2011, og forbinder Travemünde med Ventspils yderligere to gange om ugen.