Skibsredere tøver med miljøbeskyttelse
En konvention, der fra 2014 skulle sikre alle verdens have mod dræbergopler og andre aggressive fremmede arter, bør udsættes.
Det mener Danmarks Rederiforening. En katastrofe for miljøet hvis det sker, lyder det fra Verdensnaturfonden.
Der er optakt til ballade om ballastvandet forud for en international konference om emnet i København i morgen, torsdag.
Danmarks Rederiforening vil anbefale, at det internationale direktiv om ballastvand udsættes, så det ikke længere skal træde i kraft i 2014. Der er ikke længere tid til at få ombygget i titusindvis af skibe, så de lever op til konventionen, mener foreningen.
Konventionen handler om at sikre, at skibenes ballastvand ikke kan sprede fremmede arter. De fremmede arter er så at sige med som blinde passagerer, når skibene bruger havvand som ballast. Når skibene pumper ballastvandet ud, kan nogle af de fremmede arter boltre sig i deres nye, våde hjem uden naturlige fjender. Dermed kan de blive aggressive, invasive arter, der kan gøre ubodelig skade på miljøet.
I Danmarks Rederiforening understreger vicedirektør Jan Fritz Hansen, at rederierne stadig er positive over for direktivet.
»Problemet er bare, at der nu er gået otte år siden vedtagelsen, og myndighederne har stadig ikke udmøntet direktivet i konkret lovgivning. Det vil sige, at vi ikke ved, hvilke specifikke krav, vi skal leve op til. Hvis de bliver vedtaget nu, og vi skal være klar i 2014, skal der bygges så mange skibe om, at der på verdensplan ganske enkelt ikke er kapacitet til det,« siger han til Søfart.
Derfor efterlyser Danmarks Rederiforening en overgangsordning og opfordrer samtidig regeringerne til at give konventionen et tjek.
»Vi skal være sikre på, at bestemmelserne nu også er de bedst egnede til formålet. Ellers bygger vi om for milliarder af kroner til ingen verdens nytte,« siger han.
I WWF er Simon Warmsley, der er international leder af Verdensnaturfondens indsats for havmiljøet, dybt bekymret ved udsigten til en udsættelse:
»Helt kynisk set kan man sige, at skibsrederne nu har haft adskillige år, hvor de har vidst, at det her skulle være i orden. Det handler om pengemangel i den aktuelle krise, og det kan jeg godt have forståelse for. Men det vil være en katastrofe for miljøet,« siger han til Søfart.
»De invasive arter har allerede forårsaget massive skader mange steder i verden. Vi kan frygte, at hele økosystemer på et tidspunkt kollapser på grund af de invasive arter. Det er muligvis allerede sket – vi har bare ikke opdaget det endnu,« siger han.
Jan Fritz Hansen afviser, at rederierne kunne være begyndt at bygge om tidligere.
»Vi ved stadig ikke, hvilke krav vi præcis skal leve op til, og hvilke skibe og ruter der skal leve op til hvad. Rederier risikerer at bygge om til noget forkert, og så skal de gøre det hele om igen. Vi taler altså om meget store investeringer, måske fem-ti milliarder kroner alene for de danske skibe,« siger han.
Fakta
- Ballastvand er vand, som skibene tager om bord for at ligge mere stabilt i vandet. Med i vandet kommer også de lokale dyr og organismer.
- Når ballastvandet tømmes i en anden del af verden, måske mange tusinde kilometer væk, dør nogle af dyrene og organismerne. Men andre overlever, og nogle kan udvikle enorme bestande, der helt fortrænger det lokale dyreliv, fordi de i det nye miljø ikke har naturlige fjender.
- Et eksempel er de såkaldte dræbergopler, Mnemiopsis leidyi, der fik fiskebestandene I Sortehavet til at kollapse, da den dukkede op med ballastvand fra Amerika.
- Det såkaldte ballastvanddirektiv skal sikre, at ballastvandet fra skibene renses for dyr og planter og andre organismer, før det tømmes, så der ikke sker skade på havmiljøet.
