Mærsk-konkurrent rejser ny kapital
Verdens tredje største containerrederi målt på kapacitet CMA CGM har udnyttet en option og solgt yderligere 10 pct. af sig selv til den tyrkiske storaktionær Yildirim Holding
Det skrev Aktiefokus torsdag med henvisning til meldinger fra det franske finansmedie Wansquare.
Det privatejede CMA CGM har ifølge Wansquare udnyttet en option og hentet 250 mio. dollar hos storaktionæren Yildirim Holding, og rederiet får dermed styrket sin kapitalposition. Selvom der er tale om en option, så er det interessant, at rederiet kun værdisættes til samlet set 2,5 mia. dollar, med tanke på at 16 pct. af containerrederiet Hapag-Lloyd, der er verdens femte største containerrederi målt på kapacitet, fornyligt skiftede hænder for 725 mio. euro svarende til en samlet markedsværdi for Hapag-Lloyd i omegnen af 6 mia. dollars.
Kilde Aktiefokus