Seafrance’s flåde sat til salg
DFDS er blandt de interesserede i Seafrance’s færger, erfarer Søfart.
SeaFrance’s tre egne færger, ro/pax-færgerne Seafrance Rodin og Seafrance Berlioz samt ro/ro- og jernbanefærgen Seafrance Nord Pas-de-Calais, er nu formelt set sat til salg.
I en stor annonce i Lloyd’s List fremgår det, at de tre færger efter den retslige likvidation af SeaFrance 9. januar 2012, nu udbydes til salg til højestbydende. Og at færgerne, der er i varm oplægning i Calais og i Dunkirk, kan besigtiges af interesserede købere.
Ifølge Søfarts oplysninger skulle DFDS have til hensigt at foretage en nærmere besigtigelse af de tre færger.
Ud over de tre færger udbydes også SeaFrance’s kunde-databaser til salg. Dette indbefatter turismerelaterede kontakter, bl.a. 283.000 e-mailadresser fordelt mellem 12 forskellige lande samt fragtkunde-relationer med omkring 1.000 kontakter. Endelig kan SeaFrance’s IT- og administrationssystemer i forhold til passager- og fragt-bookninger også erhverves.
SeaFrance’s fjerde færge, Seafrance Moliere ejes af et leasingselskab, hvorfor den ikke indgår i boet efter SeaFrance.
DFDS indgav sidste år købstilbud på SeaFrance, der på det tidspunkt var gået i betalingsstandsning og siden konkurs. Købstilbuddene, der blev indgivet sammen med den franske partner LD lines, blev imidlertid afvist af den franske handelsret, som administrerede processen med en mulig rekonstruering eller salg af Seafrance.