"Piratproblemet skal ikke fejes ind under gulvtæppet"
International Maritime Bureau føler ikke at alle piratangreb bliver rapporteret. Frygt for ansvar og et dårligt image holder flere tilbage, frygtes det
Vestafrikanske lande vil ikke forbedre deres image ved at feje piratproblemerne under gulvtæppet, fortæller Pottengal Mukundan fra ICC International Maritime Bureau (IMB).
Han føler, at shippingindustrien i stigende grad er tilbageholdende med at anmelde tilfælde af pirateri, på grund af en frygt for ansvar og usikre juridiske rammer. Han har derfor opfordret IMO’s maritime sikkerhedsudvalgs møde, der samles i denne uge, til at få afklaret nogle af de usikkerheder branchen står overfor.

IMB rapporterer, at de har fået tilbagemeldinger fra private maritime sikkerhedsfirmaer, skibsførere og redere om, at der er en voksende tilbageholdenhed. Det gør, at faren i visse farvande kan blive undervurderet.
Arild Nodland fra Bergen Risk Solutions er delvist uenig. Han mener derimod, at IMB ikke bliver set som en del af indsatskæden i blandt andet Aden Golfen og Det Indiske Ocean.
”IMB kan ikke komme og redde os. Det kan en flådestyrke,” fortæller han som et eksempel på tankegangen, ifølge Lloyd’s List.
Samtidig er Arild Nodland enig i, at underrapporteringen i Guinea Golfen også hang sammen med, at pirateri bliver betragtet som dårlig PR.
Derudover påpeger han, at han mener det ville være klogt at rapportere til IMB, så der er en central indsamling af oplysninger og efterretnings-database.
”Viden er magt, og det kan mindske risikoen i det lange løb. Nigeria og andre lande i regionen har et imageproblem i forvejen, så det skal ikke bekymre sig om. Det image bliver ikke bedre af at feje problemet ind under gulvtæppet.”