København forventer 1 mio. krydstogtgæster
I 2014 vil Copenhagen Malmø Port modtage langt flere passagerer end i dag. En million krydstogtsgæster er ikke urealistisk, siger CEO Johan Röstin.
En million krydstogtsgæster i 2014, lyder det fra svenskeren i spidsen for Copenhagen Malmø Port i interview med Søfart.
”Det vil ikke overraske mig, hvis vi 2014 kommer over 1 million passagerer,” siger Johan Röstin og forklarer, at væksten vil være størst i antal passagerer frem for antallet af skibsanløb, da de krydstogtsskibe, der lægger til kaj i København, generelt bliver større og større.
Han mener, at der generelt er et enormt potentiale i krydstogt, da det stadig kun er en meget lille del af det samlede rejsemarked og København ligger godt for at udnytte mulighederne.
”Skandinavien er i vækst, fordi mange krydstogtspassagerer ikke har været her endnu, så der er stor vækst i markedet lige nu,” vurderer han.
”Vi vil gerne nå 500 krydstogtsskibe til København, det er ret heftigt, men med de nuværende investeringer kan det godt lade sig gøre, lyder det forventningsfuldt fra CEO Johan Rösting, Copenhagen Malmø, der sammen med By & Havn i København investerer over 450 millioner kroner i nye terminalfaciliteter. Krydstogtsterminalen skal efter planen være klar til at modtage de første passagerer til maj 2013.
Læs mere i Søfart fredag