Costa Concordia-bjærgning starter i næste uge
De indledende manøvrer til bjærgningen af Costa Concordia sættes i gang i næste uge
Bjærgningen af det kæntrede krydstogtskib Costa Concordia bliver sat i gang i næste uge, skriver Transporttidende.dk.
Den første del af bjærgningsarbejdet, som varetages af Titan Salvage og Micoperi, bliver at sikre skibet, så det ikke glider ned i det 300 meter dybe vand, samt at bygge en række store stålkonstruktioner under havet, der langsomt skal krænge skibet tilbage i en lodret position.
De indledende manøvrer forventes at være afsluttet i august, hvorefter bjærgningsarbejdet for alvor begynder. Hele operationen forventes at komme til at koste i omegnen af 1,7 milliarder kroner.