23948sdkhjf

Salg af Seafrance-færger udsat en uge

De tre kandiderende købere af Seafrance’s færger, heriblandt DFDS, må vente yderligere en uge på en afgørelse.
Den Franske Handelsret i Paris har udsat afgørelsen om hvem af de tre købstilbudsgivere til SeaFrances’s tre færger, der skal have lov til at gå videre med en overtagelse. Beslutningen skulle have været fundet sted i dag, men er ifølge franske medier nu udskudt en uge frem til 29. maj.

DFDS er sammen med partneren Louis Dreyfus Armateurs den ene af de tre kandiderende købere. De øvrige to er henholdsvis Eurotunnel og Stena Line.
Købstilbuddet fra dansk side skulle angiveligt bestå i et tilbud på 30 mio. EUR for den syv år gamle ro/pax-færge SeaFrance Berlioz samt 25 mio. EUR for den fire år ældre søsterfærge Seafrance Rodin.

Eurotunnel skulle have budt 65 mio. EUR for alle tre Seafrance-færger en bloc, som også indbefatter den kombinerede ro/ro- og jernbanefærge Seafrance Nord Pas-De-Calais, bygget i 1987. Stena Line skulle angiveligt kun være interesseret i Seafrance Rodin, som det svenske rederi skulle have budt 30 mio. EUR for.
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109