23948sdkhjf

Fortsat vækst på Storebæltsbroen

4,2 pct. flere køretøjer passerede den faste forbindelse over Storebælt i årets første kvartal.
Trafikken steg fortsat i første kvartal af 2012 og bidrager til, at Sund & Bælt får et overskud på 535 mio. kr. som resultat af den primære drift. Det er en forbedring på 57 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, viser delårsrapporten.
Omsætningen fra vejtrafikken på Storebælt steg med 10,3 pct. og var på 566 mio. kr. mod 513 mio. kr. i de tre første måneder af 2011.

Den samlede trafik steg med 4,2 pct. korrigeret for skuddag. Heraf stod erhvervstrafikken for den højeste fremgang på 6,1 pct., mens personbiltrafikken steg med 3,9 pct. I gennemsnit passerede godt 25.000 køretøjer forbindelsen i døgnet.

”Generelt har trafikken vist gode takter i årets første måneder. Særligt det milde vintervejr i januar har medvirket til en fremgang i personbiltrafikken i første kvartal, og der er stadig høj vækst i lastbiltrafikken. Trafikstigningen betyder, at vi får et meget tilfredsstillende resultat for årets første kvartal,” siger Sund & Bælts adm. direktør Leo Larsen.

Resultatet før dagsværdiregulering og skat blev for perioden et overskud på 215 mio. kr., hvilket er en forbedring på ca. 70 mio. kr. i forhold til samme periode i 2011.
Forventningerne til resultatet for 2012 er et overskud på ca.985 mio. kr. før finansielle værdireguleringer og skat.

Kilde: Sund & Bælt A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079