23948sdkhjf

Simulations-dukker skal øge sikkerheden

Nyt projekt med simulationspatienter skal klæde søfarende bedre på til at redde deres kollegaer på havet.
Center for det Maritime sundhedsvæsen har indkøbt seks dukker, der skal bruges til at simulere eksempelvis hjerteflimmer, blodpropper og blokerede luftveje, så når uheldet er ude i virkeligheden, kan der handles hurtigt og korrekt. De seks dukker skal bruges under det efteruddannelseskursus, der starter op den fjerde juni på Fanø.
 
Sygeplejerske på projektet Louise Steen fortæller, at grunden til, at man har indført dukkerne er, at søfolkene er meget begejstrede for at arbejde med dem og leger med på den simulerede farlige situation.
 
”jeg har set store tatoverede mænd side og holde dukkerne i hånden og give dem en kold klud på panden, så de lever sig virkelig ind i den opgave de har fået, og det lærer de meget mere af,” siger hun. 
 
Man ved ikke, hvor mange ulykker der kan undgås med de nye dukker, men det afgørende er, at de søfarende selv føler sig bedre klædt på til at redde en kollega, fortæller Louise Steen. 
 
Ud over at de søfarende tager godt imod de simulationspatienter, der er indkøbt, betyder det også, at kurset kan forkortes med en dag. Brugen af de nye dukker er simpelthen mere effektiv. Det er rederne meget tilfredse med, fortæller Louise Steen, der påpeger, at forkortelsen af kurset ikke har været årsag til, at man indkøbte dukkerne.
 
Danmark er det første land, der benytter simulationsdukker til at træne søfarende med, og man har fra Center for det Maritime Sundhedsvæsen planer om at udvide brugen af simulationsdukkerne til andre uddannelser. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079