IMO udsender vejledning til private vagt-selskaber
IMO har udarbejdet en vejledning til private, maritime vagtselskaber der bruer bevæbnede vagter til at beskytte mod pirateri
IMO har på et højniveaumøde drøftet spørgsmålet om anvendelsen af bevæbnede, civile vagter og maritime vagtselskaber.
Der var ved mødet enighed om, at der skal laves en international standard, der skal sikre kvaliteten af vagterne, og at man ikke finder det tilstrækkeligt, at den maritime sikkerhedsbranche regulerer sig selv.
Ved mødet blev der allerede udarbejdet en vejledning til private, maritime vagtselskaber. Vejledningen, der henvender sig til vagtselskaber der bruger bevæbnede, civile vagter til at beskytte skibe imod pirateri, indeholder en lang række anbefalinger, som et vagtselskab bør leve op til.
Samtidig blev ISO anmodet om at lave en international ISO-standard for maritime vagtselskaber, som forventes færdig inden slutningen af 2012.