23948sdkhjf

Forskningsprojekt om olieudvinding fra stor dybde

NextOil-projektet skal gøre det muligt at udvinde olie- og gasreserver fra store dybder under Nordsøen.
Tre til fem kilometer under havbunden i den danske del af Nordsøen er der fundet store olie- og gasforekomster. Hvis vi formår at producere disse ressourcer under sikre forhold, kan de ændre Danmarks energiforsyning og bidrage til, at vi fortsat er selvforsynende flere år frem i tiden.

Det skal forskningsprojektet NextOil forsøge at råde bod på ved at udvikle nye værktøjer til at styre indvindingen fra de store olie- og gasressourcer, der ligger så dybt begravet under Nordsøen, at de hidtil har været for kostbare at indvinde. NextOil er søsat med en bevilling på 14,9 mio. kroner fra Højteknologifonden og et samlet budget på 34 millioner.

”Vi ser allerede på, hvordan vi bedst muligt udnytter ressourcerne i den danske Nordsø. Men vi ved, at når vi kommer ned på en vis dybde og under særlige forhold, så er der stadig ubekendte. Vi skal udnytte alle muligheder for at gøre os klogere på disse ubekendte, så vi i fremtiden kan få endnu mere olie og naturgas op på en sikker og ansvarlig måde”, siger Jørgen Rentler Næumann, der har ansvaret for forsknings- og udviklingsaktiviteterne i DONG Energy’s olie- og gasforretning.

Udfordringen med den store dybde er, at trykket kommer op på mere end 1000 atmosfærer og en temperatur på mere end 160 grader celsius. Derved bliver det så dyrt og kompliceret at udvinde ressourcerne, at det indtil i dag har været anset for en meget vanskelig eller umulig opgave. NextOil DK (New Extreme Oil and Gas in the Danish North Sea) stiler målrettet mod at tilvejebringe ny viden og udvikle nye modeller, som vil være med til at muliggøre indvinding af olie og gas under så høje temperaturer og tryk.

Professor og leder af Center for Energiressourcer (CERE) på DTU, Erling Stenby, er begejstret for den opbakning projektet har fået.
”Udover muligheden for at kunne styrke Danmarks øko-nomi betragteligt i mange år fremover, vil NextOil initia-tivet oparbejde en unik know-how inden for sikker High Pressure – High Temperature indvinding. Vi får nu en stærk facilitet, som bliver helt central i de kommende års globale udvikling inden for olie og gasindvinding,” siger han.
NextOil DK koordineres af Center for Energiressourcer (CERE) på DTU, og gennemføres i samarbejde med DONG E&P, Maersk Oil og GEO. Projektet støttes af Højteknologifonden.

Højteknologifonden har til formål at styrke den danske konkurrenceevne i forhold til resten af verden og skabe nye arbejdspladser gennem medfinansiering af udvikling af nye produkter og teknologier.

GEO er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der tilbyder Danmarks mest omfattende ekspertise inden for jord og vand.

Kilde: DONG
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078