Søby-Færgen til Holland
Ærø Kommune har afhændet 46 år gammel Ærøfærge.
Ærø Kommune har solgt Søby-Færgen fra ruten Faaborg – Søby til det hollandske selskab MOBI Groep BV. Det kommunalt-ejede Ærøfærgerne stod over for en dyr dokning af den 46 år gamle færge, hvis den skulle forblive klasset. Derfor valgte Ærøfærgerne i stedet at udvide ruten Søby – Fynshav, som besejles af færgen Skjoldnæs, med et ekstra ben til også at indbefatte Faaborg. Siden har Søby-Færgen været udbudt til salg.
Søby-Færgen skal angiveligt fungere som pram hos MOBI Groep, som i forvejen opererer en række entreprenørfartøjer.
Søby-Færgen skal angiveligt fungere som pram hos MOBI Groep, som i forvejen opererer en række entreprenørfartøjer.